Når Fakta-butikken i Vamdrup lukker d. 21. maj, planlægger søsterbutikken SuperBrugsen at byde nye kunder velkommen med en rabatkode.
Det skriver Vamdrup Ugeblad.
Rabatten fungerer på den måde, at de kunder, der handler i Fakta i perioden op mod lukningen, vil få udleveret en voucher, som kan indløses til 20 pct rabat på et køb i SuperBrugsen i den efterfølgende periode.
Coop-medlemmer vil desuden få tilsendt en voucher via nyhedsbrevet.